Matilde startede behandling for en HÆLSPORE- men vi endte både med at behandle KNÆ og en FORSTUET fod:) Hør hendes historie her:Det begyndte i slutningen af november – starten af december at få en underlig følelse i min venstre hæl – det viste sig at det udviklede sig til en hælspore. Snakkede med Dina om det og spurgte hvad jeg skulle gøre ved den. Du skal da have akupunktur – det virker super godt på hælsporer. 

5 behandlinger og så skulle det være væk. Den sidste uges tid optil mine behandlinger, havde jeg konstant ondt, ellers var det sådan at mine smerter var næsten væk hver morgen efter hvile – har et job hvor jeg står meget op. 

Men mandag startede jeg med første behandling – Dina bad mig udpege hvor hælsporen sad og satte derefter nåle i min hånd. Derefter, mens jeg havde nålene i, skulle jeg prøve at træde ned på foden og kunne ikke mærke nogen smerte i hælen. Efter den første behandling kunne jeg stadig mærke hælsporen, men slet ikke hele tiden og der var ligesom ro på igen. 

Samtidig har jeg haft et par småting der heldigvis også kunne behandles samtidig med jeg fik behandlet min hælspore. 

Mit knæ kan nogen gange få en smerte der sætter sig fast – lidt som en krampe, som ikke vil forsvinde. Men den fik Dina også has på med bare 3 behandlinger.

Jeg var så uheldig at jeg i ugen også faldt og forstuvede min fod – 2 behandlinger så er smerten næsten væk. Helt imponerende at akupunktur også kan afhjælpe det.  

Efter mine 5 behandlinger har jeg nu kun meget få smerter og skal til en afsluttende behandling, om et par uger, for min hælspore så det kan blive afsluttet ordentligt.