img_4770.jpg

Sengevæder?

Tisser dit barn stadig om natten – og bruger måske ble?

Mange forældre kender det – det er morgen, og der er 1000 ting, man skal nå med små børn, inden man skal ud af døren. Og så sker det. Igen – lille Jesper har tisset i sengen. Nattøjet er vådt, sengetøjet er vådt, madrassen er våd, og Jesper er ked af det.

At tisse i sengen om natten er en af de hyppigste lidelser som barn; det hører alderen til. Man siger, at man vokser fra det, og det er også rigtigt nok, men det tager tid. Og det er synd for barnet at vente så lang tid. Det er måske til at bære, når man er 3-5 år gammel, men når man er 7 år og går i skole, så er det altså ikke sjovt længere. Hvad skal man sige til sine kammerater, når man skal på hyttetur? Eller man skal sove ved en kammerat – og skal have en natble på! Barnet bliver måske frustreret og får skyldfølelse, fordi det ikke kan lade være med at tisse i sengen, men der kan faktisk gøres noget ved det.

– Hvorfor tisser barnet i sengen?
Man regner med, at hvert 10. barn på 7 år tisser i sengen om natten. Hos de mindre børn er det endnu flere, og det er der egentlig ikke noget mærkeligt i.

Når det bliver nat får barnets nyrer lige pludselig rigtig travlt med at producere urin, og det giver problemer, fordi barnets blære ikke er særlig stor. Den kan simpelthen ikke rumme alt det urin, som bliver lavet. Derfor har børn brug for at komme op og tisse om natten, og her er det så, at det ville være smart, hvis barnet kunne vågne af sig selv og trisse ud på toilettet og tisse. Men børn sover meget tungt og deres indre vækkeur, som skal vække dem om natten, ringer ikke højt nok. Resultatet: våd seng og utilpas barn.

– Hvordan hjælper akupunktur?
Akupunktur går ind og afbalancerer den ubalance, der sidder i nyremerdianen – som gør, at barnet stadig tisser om natten. Behandlingen strækker sig over 5 gange i træk og herefter en eller to behandlinger.

– Hvad forældre skal vide
Som forældre er det vigtigt at vide, at dit barn ikke er unormalt, fordi det tisser i sengen om natten. Igennem tiderne har der været mange myter og fordomme om børn, der tisser i sengen – blandt andet at det var forældrenes skyld, eller at det var noget psykologisk hos barnet. Men det passer ikke. Det er en fysisk lidelse, som kan behandles.

Og jo hurtigere dit barn bliver hjulpet, jo bedre.