Stegte broccoli med linsecreme

Du kan spise denne ret enten på en kødfri dag eller bruge den som tilbehør.

Jeg har lavet den sammen med en linsecreme- da det var lavet som en vegetar ret. Resten af linsecremen har jeg brugt som pålæg på rugbrød dagen efter. Det smagte super.

Linsecreme:

1 ds kogte grønne linser

1 løg

1 lime

1 fed hvidløg

Frisk Rosmarin

Salt og peber

Hak løg og hvidløg fint. Steg det gyldent i en gryde sammen med lidt olivenolie. Skyld linserne grundigt. Blend det hele sammen i en mini hakker. Kom frisk rosmarin i sammen med lime saft og smag til med salt og peber.

Stegte broccoli:

1 broccoli

Cashewnødder

1 lime

2 fed hvidløg

Skær broccoli i buketter. Gerne lidt grove i det.

Skær hvidløget i skiver.

Skær lime frugten i grove skiver og behold skrællet på.

Steg hvidløg og lime skiverne i olivenolie. Kom broccoli og en håndfuld cashewnødder på panden. Steg videre til der er lidt farve på broccolien.

Serverer med linsecreme eller som tilbehør til en anden ret. Du kan evt drysse med lidt frisk revet parmesan- det giver en god kontrast til lime frugten.

Velbekomme

Print Friendly, PDF & Email