ADHD & AuDHD

Vi Arbejder for at du kan få viden og selvforståelse omkring ADHD og AuDHD.

Hos os kan du både få temadage med forskellige emner indenfor ADHD/ AuDHD. Vi arbejder med at formidle viden og psykoedukation- både for diagnostiserede og pårørende. 

Vi er certificerede ADHD trænere ved Socialstyrelsen og tilbyder både forløb for unge over 13 år samt voksne. Vores forløb er godkendt hos Socialstyrelsen og din sikkerhed for, at du efter et forløb har fået alle de rigtige redskaber med dig. I og med forløbet er godkendt af SocialStyrelsen vil det være muligt, at søge tilskud hos din kommune. 

Er du i en forening, børnehave, skole, virksomhed eller andet – og vil du/ i gerne have målrettet undervisning eller tema dage, så er du velkommen til at kontakte os for mere information.

Selvforståelse og maskering.

Efter en diagnose har man mange spørgsmål- diagnosen skaber ofte en blanding af lettelse men kan også føles udfordrende fordi man pludselig at omstrukturer sin hverdag- og lære at kende sig selv uden maskering, Inden diagnosen har de fleste lært at maskere symptomer for at passe ind, det kan være man konstant har været på overarbejde for at forsøge passe ind.

Hvad er maskering- og hvordan lærer du dine behov at kende?

“Overhører dine egne behov for at gøre, som der bliver forventet? Måske fordi du oplever, at du føler dig forkert, hvis du giver udtryk for dine behov? Og så er det nemmere bare at undertrykke disse i forsøget på at passe ind?!

Hvis man ikke lære sin diagnose at kende, så bliver prisen høj. Mange med ADHD, autisme, AuDHD ender med udbrændthed, stress, angst, OCD, spiseforstyrrelser eller et misbrug.

“At overhøre sine behov bevirker, at mange af os med ADHD eller AuDHD bliver sygemeldt med stress, oplever angst eller har udfordringer med vredeshåndtering”.

Derfor er det vigtigt for os, at du får bedst muligt viden og hjælp til at forstå dig selv igen. Når man først har de rette redskaber, den rette viden- så bliver livet meget lettere.


Vi har forskellige muligheder for dig i klinikken

  •  R&R2 ADHD-mestringsforløb

Som er det eneste forløb i Danmark, der er godkendt af Socialstyrelsen til behandling og træning af ADHD.

 

Temadage & Kurser

Vi har også temadage/kurser – både for dig, der er forældre til et barn med ADHD/AuDHD, eller dig der er sen-diagnosticeret med ADHD/AuDHD.

 

Vil du skrives på venteliste?

Der kommer løbende nye kurser og startdatoer for mestringsforløb. Send os endelig en mail på mail@dinaalminde.dk - hvis du vil på vores venteliste.

ADHD R&R2 mestringsforløb for voksne

Din vej til struktur, selvforståelse og styrke.
Er du træt af at kæmpe med hverdagens udfordringer og føle dig overvældet af ADHD-symptomer?

Leder du efter en måde at genvinde kontrol og skabe en mere harmonisk tilværelse? 

Så er R&R2 ADHD-forløbet skræddersyet til dig. 

Vores oplevelse med forløbet er også, at selvom det er udviklet til ADHD og ADHD-lignende symptomer, så har personer med AuDHD også stor glæde af det.

Hvad er R&R2 ADHD-forløbet?

R&R2 står for “Reasoning and Rehabilitation,” og det er et struktureret program udviklet specifikt til at hjælpe voksne og unge med ADHD.

Forløbet bygger på evidensbaserede metoder og er godkendt af Socialstyrelsen til behandling af ADHD.

Det betyder med andre ord, at du under forløbet bliver meget bevidst om, hvordan din ADHD påvirker dig.

Du lærer den at kende – og på den måde at navigere i de udfordringer du har og får redskaber til at håndtere dem.

Det betyder også, at du finder dine styrker ved din ADHD. For dem er der heldigvis mindst ligeså mange af. Det er bare ofte overset, når man har en hverdag, der måske ikke passer til dig.

R&R2 ADHD-forløb Dina Alminde, Birgitte Weisbjerg

Hvorfor vælge R&R2 ADHD-forløbet?
Holdet er både for dig, der måske er sygemeldt med stress, angst og overbelastning. Men også for dig, der gerne vil lære din ADHD at kende – samt blive bedre til at mestre dine udfordringer.

Struktur og Klarhed: Lær at organisere din hverdag med effektive teknikker og strategier.

Selvforståelse og Selvkontrol: Forstå dine udfordringer og styrker, og opbyg færdigheder til at håndtere dem.

Støtte og Fællesskab: Bliv en del af en gruppe der forstår dine udfordringer og har det ligesom dig. Det giver et rum for forståelse og en mulighed for at slippe de masker, man tager på for at passe ind. Det betyder også man som gruppe kan støtte hinanden i at finde løsninger, så man hver især kan få det bedre.

Professionel og personlig vejledning: Få vejledning fra Dina og Birgitte, som er dedikerede til at hjælpe dig med at nå dine mål. Vi kender dine udfordringer, og ved hvad det kræver at komme i mål. Vi er begge certificerede ADHD-trænere gennem Socialstyrelsen – ja og derudover har vi begge ADHD og dermed en større forståelse for dig og et stort personligt mål i, at du skal lære at mestre din ADHD og vende den til en styrke.

R&R 2 ADHD-programmet indeholder følgende emner;

    • Forbedret opmærksomhedekontrol

    • Forbedret hukommelse

    • Kompetente følelser, tanker og handlinger

    • Håndtering af tanker og følelser- vrede

    • Håndtering af tanker og følelser- angst

    • Forbedret impulskontrol

    • At scanne efter information

    • At identificere problemer og finde løsninger

    • At være bevidst om tanker og følelser- samt nonverbal adfærd

    • At være bevidst om tanker og følelser- social perspektivtagning

    • At overveje konsekvenser

    • At være bevidst om tanker og følelser – empati

    • Konstruktiv planlægning

    • Konflikthåndtering

    • At træffe valg – på den gode måde

Hvad kan du forvente?

Forløbet strækker sig over 15 uger. Her mødes vi hver uge i 2 timer, hvor der ved hver undervisning er forskellige områder, vi arbejder med. Efter hver undervisning er der øvelser, du skal arbejde videre med hjemme. Det skal du gøre sammen med din PAL. Din PAL kan være en tæt ven, din partner, måske en kontaktperson, eller hvis du er ung- dine forældre eller en lærer.

Vi arbejder med praktiske øvelser, refleksion og dialog for at sikre, at du får mest muligt ud af din tid med os. Vores mål er at give dig redskaberne til at skabe vedvarende forandringer i dit liv.

R&R2 ADHD-forløbet er meget intensivt og rummer derfor også  mulighed for, at du kan skabe varige ændringer i forhold til flere af dine ADHD-udfordringer. Vi er 2 undervisere på, og for at vi kan støtte dig bedst muligt igennem hele processen, er der max 8-10 deltagere på forløbet.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig R&R2 ADHD-forløbet og oplev forskellen. Der er begrænsede pladser og løbende opstart.

Forudsætninger for afvikling af kursus: 6 tilmeldte og 3 forløb hvert år.
Varighed: 15 sessioner á 2 timers varighed med en uges mellemrum + mulighed tilkøb af 3 booster-sessioner 6-12 måneder efter.

Da lektionerne er intensive, har vi tilrettelagt dem således, at der vil være små pauser i løbet af de 2 timer.

Vi glæder os til at byde guide dig på vej mod en hverdag, hvor din ADHD ikke længere er en udfordring men måske derimod din styrke?!

Er du klar til forandring?

Vi har selv ADHD/AuDHD og kender til de udfordringer, som du bøvler med. Vi står klar til at støtte dig på din vej mod en mere balanceret og tilfredstillende hverdag.

Temaaften "ADHD/AuDHD og hva' så nu?"

Diagnosticeret med ADHD eller AuDHD

Når man får en ADHD- eller autismediagnose både som barn, ung eller sent i livet, bliver man ofte mødt med fordomme.

Måske har du fået diagnosen på grund af én eller flere stresssygemeldinger, angst eller en depression? 

Andre hører en ADHD-podcast og føler sig pludselig set, hørt eller spejlet – måske endda for første gang? 

Det kan være, at du er forældre til et barn eller en ung med ADHD/AuDHD? At du derfor ønsker mere viden, så din søn eller datter nemmere kan finde sig til rette i sin ADHD/AuDHD-diagnose.

Maskering – mask’- hva’ffor noget?

Maskering er noget af det, man som sen-diagnostiseret er ekspert i. Maskering betyder, at man prøver at være og opføre sig, som andre forventer det. Det betyder, at man lærer at undertrykke egne behov, overskride egne grænser gang på gang for at passe ind. 

Noget, vi mennesker altid vil hige efter, er at være en del af flokken. 

Med en ADHD- eller en autismediagnose, så ved du godt selv, at du ikke gør, tænker og ér som andre og har derfor en grundlæggende følelse af at være forkert eller anderledes.

Når man så får diagnosen og begynder leve efter sine egne behov, så falder alle maskerne af. 

HVIS MAN ALTSÅ TØR!

For hér vil de fleste blive mødt med undren og uforstående spørgsmål måske endda fra de allernærmeste.

Nogle oplever, at familie og venner begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er rigtigt med den diagnose?!

Og måske undrer de sig også over, at du ikke bare kan gøre, som du plejer.

Her er det vigtigt som pårørende, at man sætter sig ind i diagnosen.

At man er undersøgende og nysgerrig og ikke mindst bakker op omkring de ændringer, der vil komme.

Hvordan du – både som ung og forældre eller sen-diagnosticeret – selv kan blive ekspert på lige præcis din egen diagnose.

For på den måde kan du undgå at blive overstimuleret, stresset, angst, blive vred, og du kan lære at bruge din ADHD til noget positivt.

Denne aften kommer vi bl.a ind på;

  • Hvad er ADHD/AuDHD i hjernen?
  • Hvad er de typiske kendetegn ved ADHD og AuDHD?-og hvorfor kan de være så forskellige fra person til person?
  • Hvorfor er der pludselig så mange, der får diagnosen?
  • Hvad kan man selv gøre?
  • Hvad er det som pårørende vigtigt, at du ved? – for medicin er ikke nok.

 

Vil du også gerne vide mere om, hvad det betyder med en ADHD/AuDHD-diagnose? 

Måske du er sen-diagnostiseret  eller overvejer blive udredt?

Eller hvis du er pårørende til én med ADHD, så er denne temaften måske relevant for dig?

 

Dina Alminde, Birgitte Weisbjerg fordomme om ADHD

ADHD-forløb for unge 13-18 år

Hjælp din teenager til struktur, selvforståelse og styrke.

At have en ADHD-diagnose behøver ikke være en dårlig ting, hvis man lærer sin ADHD at kende. Så kan man nemlig vende den til en styrke. 

Ofte oplever unge med ADHD/AuDHD, at det bliver mere og mere uoverskueligt at passe deres skole, fritidsjob og samtidig have overskud til at ses med deres venner. Det skyldes typisk, at de ikke har de rigtige strategier til at både jonglere med ungdomslivet og samtidig en krop i hormonel forandring. De bliver oftere overstimulerede på måder som kan vise sig som hovedpine, ængstelighed og ja, generel udmattelse.  

Kæmper I med hverdagens udfordringer? Leder du efter en måde at skabe en mere harmonisk tilværelse med din teenager?

Så er R&R2 ADHD-forløbet et godt bud på hjælp til din søn eller datter

-for som ung med ADHD kan der være som nævnt ovenfor være udfordringer, der ikke bare skyldes teenageårene.

 

R&R2 ADHD-forløb Dina Alminde, Birgitte Weisbjerg

Hvad er R&R2 ADHD-forløbet?

– og hvordan vil det kunne hjælpe dit barn?

R&R2 står for “Reasoning and Rehabilitation,” og det er et struktureret program udviklet specifikt til at hjælpe unge og voksne med ADHD.

Vores forløb bygger på evidensbaserede metoder og fokuserer på at udvikle kognitive og sociale færdigheder, så man bedre kan navigere gennem livet med større selvsikkerhed og ro.

Forløbet er det eneste i Danmark, der er godkendt af Socialstyrelsen til behandling og træning af unge og voksne med ADHD.

Hvorfor vælge R&R2 ADHD-forløbet?

Struktur og Klarhed

Lær at organiserer hverdagen med effektive teknikker og strategier.

Selvforståelse og Selvkontrol

Forstå udfordringer og styrker, og opbyg færdigheder til at håndtere dem.

Støtte og Fællesskab

Bliv en del af et støttende netværk af ligesindede, som forstår dine udfordringer og hepper på dine fremskridt.

Professionel vejledning Få personlig vejledning fra os, Dina og Birgitte, der har personlige erfaringer med livet med ADHD, og som er dedikerede til at hjælpe din søn eller datter med med deres mål.

Hvad kan I forvente?

Forløbet strækker sig over 15 uger og inkluderer både individuelle sessioner og gruppemøder. Vi arbejder med praktiske øvelser, refleksion og dialog for at sikre, at du får mest muligt ud af din tid med os. Vores mål er at give dig redskaberne til at skabe vedvarende forandringer i dit liv.

Der er løbende optag og begrænsede pladser.

Vi glæder os til at byde din søn eller datter velkommen og støtte ham/hende på rejsen mod en bedre hverdag.

Hvis du har spørgsmål til forløbet eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte os.

Vi er her for at hjælpe jer med at finde vejen til en bedre og mere struktureret hverdag.

Forudsætninger for afvikling af kursus: 6 tilmeldte og 3 forløb hvert år.

Varighed: 15 sessioner á 2 timers varighed med en uges mellemrum + mulighed for tilkøb af 3 booster-sessioner 6-12 måneder efter.

Da lektionerne er intensive, har vi tilrettelagt dem således, at der vil være små pauser i løbet af de 2 timer.

Temadag om børn og unge med ADHD/AuDHD

Er barnet eller den unge forkert eller er RAMMEN forkert? 

At have et barn eller en ung med en ADHD- eller en AuDHD-diagnose kan være en udfordring, og det kræver tålmodighed, viden og tid at få det hele vendt.

Men faktisk kan man bruge de gode sider ved diagnosen til en masse. Det kræver dog, at man lærer dem at kende. Og det vil vi super gerne hjælpe dig med.

Vi lever i en verden, hvor der ikke er plads til forskellighed i de rammer, vi lever i. 

Vejen igennem livet er planlagt – hele vejen fra fødslen til graven. Der er nogle forventninger i samfundet til, hvordan vi skal opføre os, hvordan vi skal tage læring ind, hvilket tidsrum vi arbejder i, hvor mange timer vi arbejder, hvor meget ferie vi skal holde, hvilke fritidsinteresser vi bør have, hvor sociale vi bør være, og hvordan vi er sociale. 

Alle de her rammer handler om den kultur i samfundet, vi er vokset op med og i. Det er faktisk ikke noget vi tænker over. Og fungerer man ikke indenfor de “rammer”, så er man ikke “normal”. 

Kan rammen ikke ændres, så bliver barnet eller den unge “et problem” og “ikke normal”. Det er ikke noget, vi stiller spørgsmålstegn ved. 

Sådan har det været i mange år. Ændres rammen vil du opleve, hvordan man godt kan leve godt med både ADHD og autisme. Tør du ændre de kulturmæssige uskrevne regler og krav der er, for hvordan man skal være social, hvordan man lærer, hvornår man holder ferie, hvordan og hvornår man arbejder, så bliver det hele meget lettere. 

Er der ro i nervesystemet, så bliver der overskud til mere, færre konflikter og overskud til langsomt at skubbe rammen og rumme mere. Kan man rumme mere, så er det lettere at træde ind i den ramme, der er i vores samfund og egentlig ikke passer til en med en ADHD/autismediagnose. 

Men er der en anden ramme i hjemmet, som passer til barnet/den unge, og kan der også skabes en ramme i skolen, hvor det er svært, så kan de fleste faktisk bruge deres diagnose meget positivt. 

Og nogle gange endda som en superkraft i form af hyperfokus, en evne andre uden diagnoserne ikke kan gøre brug af. 

Ændrer man ikke på RAMMEN, så er nervesystemet på konstant overarbejde, og et belastet nervesystem giver nedsmeltninger, stress, uro, dårlig søvn, angst, vredesudbrud osv. 

For at ændre en RAMME så kræver det at man bliver ekspert i barnets/den unges ADHD/autisme. For alle har nemlig behov for forskellige rammer.

Der er en masse, man kan gøre som forældre – men også som ung. 

Denne dag vil vi komme ind på, hvad diagnosen rent faktisk er, og hvordan man kan lære at bruge den positivt.

Hvordan du – både som ung og forældre – selv kan blive ekspert på lige præcis din egen diagnose. For på den måde kan du undgå at blive overstimuleret, stresset, angst, blive vred, og du kan lære at bruge din ADHD til noget positivt.