Hvem elsker ikke hønsesalat på madpakken?
Egentlig er det super let at lave- det tager lidt tid fordi kyllingen skal kogen, men ellers er der ikke meget arbejde i det:) Ungerne elsker det og hverdags madpakken bliver meget bedre!
Det skal du bruge:
1 hel kylling- vælg en der har haft det godt og ikke den billigste du kan finde;)
500 ml creme fraiche
1 rødløg
1 rød peber
1 dåse majs
Salt, peber, karry
Kog kyllingen i ca 1 time eller til kødet slipper benene. Herefter piller du alt kødet af kyllingen. Du må gerne trække det af med en gaffel.
Skær løg og peber i små tern og skyl majsene. Bland alle grøntsagerne sammen med kyllingen. Lav en dressing af creme fraiche og karry- smag til med salt og peber.
Bland det hele sammen:)
Så har du en lækker hønsesalat til madpakkerne.