Jeg ved ikke om det var af fri vilje, at jeg startede ved Dina.
Efter en ride ulykke der lænkede mig til sengen i godt og vel en måned, var mit syn på kost totalt forvrænget. Jeg kom fra en hverdag med ca. 3 dage i trænings center og 3 dage med motions løb og en hest der skulle passes. Jeg var en glad og aktiv pige og ja der var meget og se til når alt dette foregik ved siden af gymnasiet, men jeg nød det og fik min kost, træning, ridning og skole til og gå op i en højere enhed…
Men pludselig var virkeligheden en anden. Jeg kunne pludselig ikke andet end at ligge i min seng, og bare det at skulle gå ud på toilettet lige ved siden af, gjorde så forbandet ondt. Jeg var dopet med morfin men langt fra nok til og kunne få en hverdag til og fungere.
Hvad der gik galt i løbet af den måned i sengen er nok svært præcis at sige, men jeg fik en ide om at nu hvor jeg ikke lavede så meget mere, så skulle jeg heller ikke spise så meget. Jeg begyndte derfor og spise mindre og mindre og hvis ikke der var nogen hjemme, kunne jeg godt finde på at springe et måltid over, altså fik jeg kun lidt morgen- og aftensmad. Så længe jeg ikke lavede så meget så gik det okay, men da jeg begyndte i skole igen og skulle have min hverdag i gang, gik det galt. Jeg spiste stadig ikke ret meget samtidig med jeg begyndte at dyrke lidt motion igen… det fungerede selvfølgelig slet ikke! Jeg begyndte at døje meget med hovedpine og jeg havde slet ikke den energi som jeg før havde haft…
Alt det her bemærke mine forældre, og de blev jo selvfølgelig bekymret for mig, men jeg lyttede ikke rigtig til hvad det var de sagde, jeg havde bare den tanke, at jeg ikke skulle være ”tyk” og selvom jeg egentlig ikke var det, kunne jeg nogle dage stadig godt selv synes at jeg var det.
Min Far tog mig derfor en dag i hånden og sammen gik vi op og meldte os ind i fitness world. Her blev vi sat i forbindelse med Dina som kunne sammensætte kost og træningsprogram. Mine forældre tog straks kontakt til hende og inden jeg kunne tælle til ti, så var jeg under Dinas vinger. Jeg må indrømme jeg i starten var noget skeptisk.. og jeg fik et KÆMPE chok da jeg så den kostplan hun havde lavet til mig… Alt det mad.. Jeg kunne slet ikke spise de mængder som var opgivet på planen! Men Dina bad mig tage det stille og roligt og spise så meget som jeg nu kunne og på den måde øge vægten hen af vejen. Målet Har derfor ikke været vægttab men nærmere en vægt øgning og et sundere forhold til kost. Der er ingen tvivl om, at for mig var det skræmmende og virkelig uoverskueligt at skulle tage på og spise mere, men helt klart nødvendigt! Og med Dinas ugentlige opfølgninger gik det! Jeg kan huske en mail jeg fik fra hende i julen, hvor hun bad mig give slip og nyde nogle dage uden regler og uden at blive sur på mig selv over at spise noget, der federe lidt mere end normalt. Faktisk skrev hun, at det var meget forbudt at blive sur på mig selv. Og det var egentlig nok til, at jeg tillod mig selv at nyde julen, så der skal faktisk ikke så meget til for at ændre tingene, men bare det at der er en der siger noget til en og skubber en hen mod den rigtig retning gør rigtig meget, og det gjorder Dina for mig.
Det jeg prøver og komme frem til er at, nej jeg valgte ikke selv at starte hos Dina, men hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det! Jeg tror ikke jeg var på det stadie endnu man kalder anoreksi, men jeg kan godt selv se, at det var der jeg var på vej hen.
Derfor var Dina den håndsrækning jeg manglede for at rejse mig efter mit fald og det har været guld værd for mig! Efter 4 måneder under Dinas vinger Lever jeg nu en langt sundere livsstil hvor motion, kost og skoleliv alt sammen går op i en højere enhed. Dina har vist mig vejen tilbage på det rigtige spor, og måske helt ud på en ny vej?! Jeg har nemlig gennem de fire måneder hos Dina fået en forkærlighed for det at træne og se resultater. Det har været lidt en øjenåbner og har derfor fået mig til at tage den beslutning, at jeg ikke skal ride mere. Jeg Har redet lige så længe jeg kan huske, og det folk forbinder med mig er helt klart ridning! Men gennem det sidste år har jeg haft for mange nedture med det og oftest har det gjort mig mere ked af det end glad, og det gider jeg ikke mere.. Man skal gøre det der gør en glad og ja jeg har en kærlighed for ridning og jeg elsker min hest over alt på jorden, men når jeg kan se hvilke resultater jeg har med styrke træning og hvor glad det oftest gør mig så har det fået mig til at indse at jeg ikke skal ride mere..
Så Dina har både været med til at skabe mig en sundere livsstil og fået mig til at sortere de ting fra, som ikke gør mig glad. Forløbet hos Dina har på mange måder været rigtig godt, hårdt, men helt klart det hele værd!
