ENDELIG lykkes det at bage et glutenfri og hvedefrit rugbrød- både Alberte og jeg er vilde med. Nu har vi spist det samme rugbrød i flere år- engang imellem lykkes det at bage et, men det er altid kun en af os der sådan virkelig kan lide det! Med god inspiration af en dejlig kusine- så kom lidt af motivationen tilbage og vi fik bagt det bedste rugbrød✨
Ja nu er jeg ikke super god til at følge en opskrift direkte, så der kom en del ændringer undervejs og her er min udgave af brødet.
Du får 2 store rugbrød i 1 l form af opskriften:
200 g fuldkornsmajsmel
200 g havregryn- glutenfri
200 g boghvedemel
100 g økologiske rosiner
5 dl kogende vand
7 dl koldt vand
30 g fiber Husk- den gule
90 g quinoa
150 g sesam frø
150 g solsikkekerner
100 g græskar kerner
100 g hørfrø
Start med at komme rosinerne i kogende vand. Lad det stå i 10 min. Rist den rå quinoa på panden.
Kom det kolde vand og fiber HUSK i din røremaskine- eller pisk det sammen.
Blend rosinerne, quinoa sammen med det kogende vand.
Bland de to “væsker” sammen i røremaskinen.
Kom frø og kerner i lidt af gangen og lad røremaskinen køre i ca 5 min. Kom herefter resten af ingredienserne i og lad røremaskinen køre i 10 min ved mellem hastighed.
Tænd din ovn på 175 grader- varm luft.
Kom dejen i 1 l forme og prik masser af huller med en gaffel.
Bag brødet i 1 time og 15 min.
Tag det ud af formen og bag det færdig i 30 min.
Velbekomme:))